Brakvandsgedder i kapital størrelse, champagnefiskeri og mere end 250 fisketosser samlet på et sted!
Mere behøvede min gode ven Franz Bodum ikke at fortælle mig, før jeg sagde ja tak til invitationen! Franz deltog også i Brakvands Cup 2014, så jeg 'malkede' ham naturligvis for al info han havde om fiskeriet på Møn. :) Han berettede om fuldstændig vanvittigt fiskeri. Der var fisk overalt, og i det spritklare vand kunne man se alt. Ren drømmetænkning for en lystfisker!
I forhold til agnvalg skulle der tænkes i agn, som kunne fiskes over 20-70 cm vand. Små jerkbaits og gummidyr i naturtro farver var ifølge Franz et godt bud, selvom han året forinden havde fanget ca. 50 gedder på en lyserød Rapala wobler! Man er vel geddefisker, så der røg da også nogle unaturlige farver i grejkassen.
Efter flere måneders forberedelser og planlægning var vi endelig klar til at tage afsted. Optakten til Brakvands Cuppen var dog ikke uden problemer. Franz havde en måned forinden investeret i en ny båd med 150 HK, og på den første testtur meldte motoren fejl! Shit... Der var gået et stempel, og nu var gode råd dyre! Ifølge bådcenteret var reservedelene på lager, men de kunne ikke love, at båden ville blive klar, inden vi skulle afsted. Franz var naturligvis knust og vred, og da bådcenteret senere meddelte ham, at stemplet ikke var på lager alligevel, stod det klart, at vi ikke kunne få båden med til cuppen.
Vi måtte derfor bruge en af Franz' Lakefishing Denmark udlejningsbåde med sølle 10 HK. Franz var helt nede i kulkælderen, og podieplaceringer havde han allerede skudt en hvid pil efter, men som jeg sagde til ham; vi skal kun bruge 1 god fisk. Når agnen kommer i vandet kan alt ske, også selvom man har en langsom båd. Franz gav mig ret, men forblev skeptisk.
Båden som aldrig kom til DBC 2015 :(
Vi havde aftalt at køre tirsdag aften, så vi kunne testfiske onsdag-fredag. Turen til Stege var lang, og vi var godt trætte, da vi nåede frem til sommerhuset, så vi gik hurtigt til ro.
Klokken 6 ringede vækkeuret, og vi var max klar! Der skulle bare fiskes igennem og findes så mange spots som muligt. Vandet i havnen boblede af aktivitet, men vejrudsigten var ikke med os. Det ville blive helt vindstille og med høj sol. Ikke ligefrem de bedste betingelser, men både Franz og jeg ved, hvordan der skal fiskes i sådan et vejr; der skal fuld knald på agnen!
Vi startede ud i et område, hvor Franz havde godt fiskeri sidste år. Efter en times tid uden så meget som at se en fisk, besluttede vi at sejle til et andet område. Det skulle vise sig at være en god ide.
Svære forhold ved DBC 2015.
Der gik heller ikke længe, før vi havde de første følgere. Fiskene var forsigtige, og der skulle fiskes meget hurtigt for at overbevise dem. Vi havde fundet dem, og i hvert eneste kast var der følgere! Følgere blev hurtigt til fast fisk, og et mønster begyndte at tegne sig. Fiskene huggede kun langt ude i kastet og gerne lige efter nedslaget. På denne måde fik vi 12 fisk den første dag. Alle fisk var forholdsvis små, men vi så også enkelte store fisk. Alle fisk blev taget på små til mellemstore jerkbaits.
Første spot var fundet, men vi vidste godt, at det ikke var nok. Med en langsom båd er man nødt til at finde flere forskellige spots for overhovedet at have en chance. Franz fortalte, at dette spot også gav mange fisk sidste år, så vi skulle nok ikke regne med at have det for os selv.
Franz med en fin gedde.
På anden dagen stødte vores ven og teammedlem Morten Nielsen til. Vi aftalte at sejle ud til en vig, som lå et stykke væk. Sidste år havde Morten og Franz rigtig godt fiskeri i netop denne vig, så det var oplagt at fiske den af. Morten ville afsøge den fjerne del af vigen, da hans båd var meget hurtigere end vores. Med 100 HK på hækken er der fart på, og Morten skulle kun bruge 15-20 min på at nå frem, hvorimod vi skulle bruge 1 time!
I forhold til førstedagen havde vejret ændret sig til det bedre. Mindre sol og 5-7 ms. Fine forhold til geddefiskeri, men vi blev klogere. Vi begyndte at fiske vigen af. Morten fra den ene side og os fra den anden, men der skulle virkelig arbejdes hårdt for fiskene, samtidig med at vi kæmpede med ålegræs i lange baner! Efter en times tid uden bid måtte der lægges en ny plan. Vi sejlede over til Morten, som fortalte, at han havde oplevet det samme. Han havde dog haft kontakt til en fisk, men det var det hele.
Vi besluttede at sejle videre til den næste vig, som lå lige i nærheden. Eftersigende blev sidsteårs vinderfisk fanget i denne vig, så vi gjorde os forhåbninger om at se nogle fisk. Vigen var meget lavvandet, og vi fandt hurtigt ud af, at også denne vig var fuldstændig fisketom. Hvor var fiskene henne? Og hvor var det champagnefiskeri som Franz havde fortalt så meget om?
Fight på ultralavt vand!
Vi besluttede at sejle videre til et helt nyt spot, som lå forholdvist langt væk, mens Morten sejlede videre til de nærliggende vige. Det nye spot viste gode bundforhold, og inden længe fik vi også de første fisk, men der var stadig langt imellem dem. Efter nogle drev henover området kunne vi fastslå, at dette spot holdte nogle fine fisk. Vi havde spottet et par over 90 cm, så det blev plottet ind på gps'en.
Franz mente ikke, at dette spot var kendt af andre, så det var positivt! Vi sejlede igen videre for at se, om vi kunne finde endnu et spot inden dagen var omme. Vi fandt et område med fin bund, men vi så ingen fisk bortset fra en enkelt god fisk på omkring 85-95 cm. Den blev naturligvis plottet ind, men siden vi ikke så eller mærkede andre fisk, så var dette spot nok ikke værd at satse på til konkurrencen.
Dagen gik på hæld, og vi besluttede at vende tilbage til det spot, hvor vi fangede godt med fisk dagen forinden. Fiskene var der endnu, og der var mange af dem! Ligesom dagen forinden huggede de helt ude i kastet, og da dagen var omme havde vi fanget 10-12 fisk. Igen var små jerkbaits den rette medicin. Morten havde også fået lidt fisk, men ingen store imellem.
Første spot var fundet, men vi vidste godt, at det ikke var nok. Med en langsom båd er man nødt til at finde flere forskellige spots for overhovedet at have en chance. Franz fortalte, at dette spot også gav mange fisk sidste år, så vi skulle nok ikke regne med at have det for os selv.
På anden dagen stødte vores ven og teammedlem Morten Nielsen til. Vi aftalte at sejle ud til en vig, som lå et stykke væk. Sidste år havde Morten og Franz rigtig godt fiskeri i netop denne vig, så det var oplagt at fiske den af. Morten ville afsøge den fjerne del af vigen, da hans båd var meget hurtigere end vores. Med 100 HK på hækken er der fart på, og Morten skulle kun bruge 15-20 min på at nå frem, hvorimod vi skulle bruge 1 time!
I forhold til førstedagen havde vejret ændret sig til det bedre. Mindre sol og 5-7 ms. Fine forhold til geddefiskeri, men vi blev klogere. Vi begyndte at fiske vigen af. Morten fra den ene side og os fra den anden, men der skulle virkelig arbejdes hårdt for fiskene, samtidig med at vi kæmpede med ålegræs i lange baner! Efter en times tid uden bid måtte der lægges en ny plan. Vi sejlede over til Morten, som fortalte, at han havde oplevet det samme. Han havde dog haft kontakt til en fisk, men det var det hele.
Vi besluttede at sejle videre til den næste vig, som lå lige i nærheden. Eftersigende blev sidsteårs vinderfisk fanget i denne vig, så vi gjorde os forhåbninger om at se nogle fisk. Vigen var meget lavvandet, og vi fandt hurtigt ud af, at også denne vig var fuldstændig fisketom. Hvor var fiskene henne? Og hvor var det champagnefiskeri som Franz havde fortalt så meget om?
Vi besluttede at sejle videre til et helt nyt spot, som lå forholdvist langt væk, mens Morten sejlede videre til de nærliggende vige. Det nye spot viste gode bundforhold, og inden længe fik vi også de første fisk, men der var stadig langt imellem dem. Efter nogle drev henover området kunne vi fastslå, at dette spot holdte nogle fine fisk. Vi havde spottet et par over 90 cm, så det blev plottet ind på gps'en.
Franz mente ikke, at dette spot var kendt af andre, så det var positivt! Vi sejlede igen videre for at se, om vi kunne finde endnu et spot inden dagen var omme. Vi fandt et område med fin bund, men vi så ingen fisk bortset fra en enkelt god fisk på omkring 85-95 cm. Den blev naturligvis plottet ind, men siden vi ikke så eller mærkede andre fisk, så var dette spot nok ikke værd at satse på til konkurrencen.
Dagen gik på hæld, og vi besluttede at vende tilbage til det spot, hvor vi fangede godt med fisk dagen forinden. Fiskene var der endnu, og der var mange af dem! Ligesom dagen forinden huggede de helt ude i kastet, og da dagen var omme havde vi fanget 10-12 fisk. Igen var små jerkbaits den rette medicin. Morten havde også fået lidt fisk, men ingen store imellem.
Fiskene på Møn er utrolig flotte.
Tredje og sidste testdag inden konkurrencen. Aftenen forinden havde vi og de andre Rapala Teams lagt en plan for, hvor vi ville fiske for at dække så meget vand som muligt. Franz og jeg havde planlagt at sejle ud til et område, som vi ikke havde prøvet før. Vandet var dybere der, og vi havde forhåbninger om at finde nogle aborre og måske nogle større gedder. Området lå et stykke væk, så der var god tid til at optimere grejet og gøre klar til dagens fiskeri.
Ankommet til spottet kunne vi se, at vandet var spritklart, og selvom der var dybt kunne vi sagtens se bunden. Der måtte være aborre her! Vi startede ud med små jigs, som vi jiggede tæt på bunden. Efter en halv times fiskeri måtte vi give op. Der var ingen fisk overhovedet. Det var næsten ikke til at tro med de forhold, men der var ikke andet at gøre end at sejle videre.
Vi havde udset os en bro, der lå et stykke væk. Bropiller holder normalt fisk, og vi var derfor overbeviste om, at vi ville finde aborrene i dette område. Bropillerne blev fisket systematisk af, men også her var der fisketomt. Vi besluttede at prøve sejlrenderne tæt på havnen, da der her blev fanget aborre året forinden, men også her var der fisketomt...
Alle deltagere ved DBC fik en Rapala Army jerkbait af Normark.dk
Efter at have snakket med Morten besluttede vi at sejle i Noret. Ifølge de lokale havde fiskeriet i Noret været rigtig godt, og da vores finske Rapala folk endnu ikke havde fået fisk, var det oplagt at bruge et par timer der.
Vi drev henover alle de gode spots, men der skete absolut intet. Vi så et par følgere her og der, men bide ville de ikke! Morten og finnerne havde lidt mere held med det, og de fik heldigvis også lidt fisk. Franz fik en enkelt fisk, mens jeg trak en nulbon.
Hjemme i sommerhuset blev der talt om de sidste par dages fiskeri. Svære vejrforhold gjorde det svært for alle, så der måtte tænkes i nye baner. Søkortet blev nærstuderet, og der blev en lagt en plan for, hvor og hvordan der skulle fiskes.
1. Konkurrencedag
Franz og jeg var tidligt nede på havnen, men de første var allerede ankommet og var igang med at sætte bådene i vandet. Vi fik hurtigt sat båden i vandet, og gik derefter op i hallen for at få noget kaffe og morgenmad.
Efter morgenmaden fik vi udleveret målestokke og bådnumre, men da alle ikke havde opfanget, at målestokkene var nummeret gik der lidt kuk i tingene, og arrangørerne måtte kalde folk tilbage. Efter lidt tid var der endelig styr på det hele, og vi gjorde os klar til starten.
Efter morgenmaden fik vi udleveret målestokke og bådnumre, men da alle ikke havde opfanget, at målestokkene var nummeret gik der lidt kuk i tingene, og arrangørerne måtte kalde folk tilbage. Efter lidt tid var der endelig styr på det hele, og vi gjorde os klar til starten.
Starten er gået til!
I alt 105 både var tilmeldt, hvilket er det højeste antal nogensinde. Imponerende!
De store både med 100-200 HK skød afsted som skudt ud af en kanon og efterlod store bølger bag dem. Folk i mindre både fik sig noget af en gyngetur :)
Da de værste bølger havde lagt sig, satte vi kurs mod vores første spot. Der var
desværre mange andre, der havde fået samme ide, men eftersom vi havde set en god fisk dér dagen forinden, besluttede vi at give det en chance. Franz fik rimelig hurtigt en lille fisk, men vi vurderede, at den var for lille til at blive målt.
Dette område var dagen forinden fyldt med fisk, men nu var området nærmest støvsuget for fisk. De mange både, som allerede havde været der, havde sandsynligvis skræmt dem væk. Vi sejlede derfor videre til et andet spot, hvor nogle af vores kammerater havde haft godt fiskeri.
Også her var der andre fiskere, men vores kammerater havde fortalt, at der var utrolig mange fisk helt inde ved sivene, så det skulle naturligvis prøves af. Der var nu ikke meget liv, og vi fik kun et par små fisk på det stræk.
Vi fik løbene beskeder fra arrangørerne, som spurgte om "vi", dermed ment alle 250-300 fiskere overhovedet fiskede, for de fik næsten ingen indrapporteringer. Det betød naturligvis, at det var utrolig svært for alle, og at vi virkelig skulle arbejde for hver eneste fisk.
Franz og jeg sejlede videre til vores sidste spot. Dette spot var ikke kendt af andre, hvilket var en stor fordel. Der var ingen både at se, så vi gik straks igang med at fiske spottet af. Også her var der meget langt mellem fiskene, men de var der. Vi besluttede at anvende en noget utraditionel taktik for at finde fiskene. Jeg stillede mig op i spidsen af båden, mens Franz sejlede med benzinmotoren. Når jeg spottede fisk blev elmotoren sat i, og vi kastede til fiskene. Dette kan lyde mærkeligt, men Franz fortalte, at når man fandt fisk her, så var der som regel flere i nærheden, hvilket også var tilfældet her!
Inden for ganske kort tid fangede vi 6-7 fisk op til 70 cm. Ikke prangende men vi havde endelig fundet et spot som vi havde for os selv. Under testfiskeriet havde vi også set større fisk i området, så planen for morgendagens fiskeri var klar.
På førstedagen blev der fanget en fisk over meteren samt nogle stykker over 90 cm. Det sagde lidt om, hvor svært fiskeriet havde været, og vi vidste, at vilkårene ville være de samme den næste dag.
2. Konkurrencedag
Da starten gik satte vi direkte kurs mod vores spot. Der var tåget, så det tog noget tid, før vi kom derud. Vi havde besluttet at drive henover vores waypoints fra dagen forinden, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god ide.
Fiskene var der stadig, og vi fik hurtigt nogle mindre fisk i båden. Der skulle fiskes hurtigt og med mange korte spinstop. Egentlig fandt jeg ud af dette ved et rent tilfælde. I og med der var så meget ålegræs blev man nødt til at give nogle voldsomme ryk i stangen for at få græsset af agnen, hvilket også betød, at man lavede et lille spinstop. Det var åbenbart den rette medicin for fiskene huggede, uanset om der var græs på agnen eller ikke!
Gang på gang drev vi henover vores waypoints, og da vi stadig fik fisk i næsten hvert drev var det oplagt at blive der! Nogle gange drev vi henover nogle nye områder for at se, om der også var fisk der, men fiskene stod åbenbart på et mindre område.
Endelig skete det! Jeg havde lige kastet ud og drejet to omgange på hjulet, da overfladen eksploderede! Rent instinktivt gav jeg modhug, hvorefter jeg var ved at falde ned fra platformen. Jeg nåede lige at sige til Franz, at det var en bedre fisk, da den tog et ordenligt udløb. Bremsen blev strammet en smule, og fisken fulgte pænt med ind til båden. Brakvandsgedder har det med at spare på energien lige indtil de kommer tæt på båden. Det gjorde denne gedde også, Franz måtte bruge to forsøg før hun endelig lå i nettet! YES! Vi var sikre på, at hun var tæt på meteren. Målestokken viste 92 dejlige centimeter! Arrangørerne blev ringet op, og efter 5-10 minutters snak frem og tilbage opgav de at finde os pga. tågen. Vi fik grønt lys til at sætte hende ud igen, og væk var hun. :)
Gedde på 92 cm. Glad lystfisker!
Vi vidste begge to, at vi var på tavlen og måske endda i top 5-7, så humøret var naturligvis højt. Der skete ikke mere, og vi sejlede tilbage til havnen. Franz fik hurtigt tilmeldt fisken, og nu kunne vi bare vente. Vi havde ikke hørt om andre store fisk, så vi var ret sikre på, at min fisk var den største på andendagen, hvilket også betød, at jeg bestemt var i top 5.
Oppe i hallen var der godt gang i snakken, og jeg fik hurtigt at vide, at jeg skulle melde mig oppe ved gummibåden. I og med at der ikke blev fanget nogle aborre blev aborrepræmierne fordelt mellem de 18 største gedder.
Jeg blev nummer 3! What?! Jeg var noget overrasket, da en gedde på 92 cm jo ikke er nogen kæmpe. Fordelingen af præmierne foregik ved, at nummer 1 fik lov til at vælge først. Derefter nummer 2 osv.
Jeg valgte en pakke med endegrej fra Savage Gear og Westin, samt et super fedt ekkolod fra Garmin.
Søren Vesth vandt DM i Brakvandsfiskeri.
Jeg vil gerne sige stor tak til Franz Bodum og Klaus Lundfold for invitationen. Det har været en stor oplevelse, og jeg håber, at vi kan gentage successen næste år!
Knæk & Bræk Ole Nørskov
