Dansk Brakvands Cup 2015

Brakvandsgedder i kapital størrelse, champagnefiskeri og mere end 250 fisketosser samlet på et sted! 

Mere behøvede min gode ven Franz Bodum ikke at fortælle mig, før jeg sagde ja tak til invitationen! Franz deltog også i Brakvands Cup 2014, så jeg 'malkede' ham naturligvis for al info han havde om fiskeriet på Møn. :)  Han berettede om fuldstændig vanvittigt fiskeri. Der var fisk overalt, og i det spritklare vand kunne man se alt. Ren drømmetænkning for en lystfisker!

I forhold til agnvalg skulle der tænkes i agn, som kunne fiskes over 20-70 cm vand. Små jerkbaits og gummidyr i naturtro farver var ifølge Franz et godt bud, selvom han året forinden havde fanget ca. 50 gedder på en lyserød Rapala wobler! Man er vel geddefisker, så der røg da også nogle unaturlige farver i grejkassen.

    Søren Vesth med vinderfisken. 111 cm.

Efter flere måneders forberedelser og planlægning var vi endelig klar til at tage afsted. Optakten til Brakvands Cuppen var dog ikke uden problemer. Franz havde en måned forinden investeret i en ny båd med 150 HK, og på den første testtur meldte motoren fejl! Shit... Der var gået et stempel, og nu var gode råd dyre! Ifølge bådcenteret var reservedelene på lager, men de kunne ikke love, at båden ville blive klar, inden vi skulle afsted. Franz var naturligvis knust og vred, og da bådcenteret senere meddelte ham, at stemplet ikke var på lager alligevel, stod det klart, at vi ikke kunne få båden med til cuppen.

Vi måtte derfor bruge en af Franz' Lakefishing Denmark udlejningsbåde med sølle 10 HK. Franz var helt nede i kulkælderen, og podieplaceringer havde han allerede skudt en hvid pil efter, men som jeg sagde til ham; vi skal kun bruge 1 god fisk. Når agnen kommer i vandet kan alt ske, også selvom man har en langsom båd. Franz gav mig ret, men forblev skeptisk.

    Båden som aldrig kom til DBC 2015 :(

Vi havde aftalt at køre tirsdag aften, så vi kunne testfiske onsdag-fredag. Turen til Stege var lang, og vi var godt trætte, da vi nåede frem til sommerhuset, så vi gik hurtigt til ro. 

Klokken 6 ringede vækkeuret, og vi var max klar! Der skulle bare fiskes igennem og findes så mange spots som muligt. Vandet i havnen boblede af aktivitet, men vejrudsigten var ikke med os. Det ville blive helt vindstille og med høj sol. Ikke ligefrem de bedste betingelser, men både Franz og jeg ved, hvordan der skal fiskes i sådan et vejr; der skal fuld knald på agnen!

Vi startede ud i et område, hvor Franz havde godt fiskeri sidste år. Efter en times tid uden så meget som at se en fisk, besluttede vi at sejle til et andet område. Det skulle vise sig at være en god ide.

    Svære forhold ved DBC 2015. 

Der gik heller ikke længe, før vi havde de første følgere. Fiskene var forsigtige, og der skulle fiskes meget hurtigt for at overbevise dem. Vi havde fundet dem, og i hvert eneste kast var der følgere! Følgere blev hurtigt til fast fisk, og et mønster begyndte at tegne sig. Fiskene huggede kun langt ude i kastet og gerne lige efter nedslaget. På denne måde fik vi 12 fisk den første dag. Alle fisk var forholdsvis små, men vi så også enkelte store fisk. Alle fisk blev taget på små til mellemstore jerkbaits.
    
Første spot var fundet, men vi vidste godt, at det ikke var nok. Med en langsom båd er man nødt til at finde flere forskellige spots for overhovedet at have en chance. Franz fortalte, at dette spot også gav mange fisk sidste år, så vi skulle nok ikke regne med at have det for os selv.

    Franz med en fin gedde.

På anden dagen stødte vores ven og teammedlem Morten Nielsen til. Vi aftalte at sejle ud til en vig, som lå et stykke væk. Sidste år havde Morten og Franz rigtig godt fiskeri i netop denne vig, så det var oplagt at fiske den af. Morten ville afsøge den fjerne del af vigen, da hans båd var meget hurtigere end vores. Med 100 HK på hækken er der fart på, og Morten skulle kun bruge 15-20 min på at nå frem, hvorimod vi skulle bruge 1 time!
    
I forhold til førstedagen havde vejret ændret sig til det bedre. Mindre sol og 5-7 ms. Fine forhold til geddefiskeri, men vi blev klogere. Vi begyndte at fiske vigen af. Morten fra den ene side og os fra den anden, men der skulle virkelig arbejdes hårdt for fiskene, samtidig med at vi kæmpede med ålegræs i lange baner! Efter en times tid uden bid måtte der lægges en ny plan. Vi sejlede over til Morten, som fortalte, at han havde oplevet det samme. Han havde dog haft kontakt til en fisk, men det var det hele. 

Vi besluttede at sejle videre til den næste vig, som lå lige i nærheden. Eftersigende blev sidsteårs vinderfisk fanget i denne vig, så vi gjorde os forhåbninger om at se nogle fisk. Vigen var meget lavvandet, og vi fandt hurtigt ud af, at også denne vig var fuldstændig fisketom. Hvor var fiskene henne? Og hvor var det champagnefiskeri som Franz havde fortalt så meget om?

    Fight på ultralavt vand!

Vi besluttede at sejle videre til et helt nyt spot, som lå forholdvist langt væk, mens Morten sejlede videre til de nærliggende vige. Det nye spot viste gode bundforhold, og inden længe fik vi også de første fisk, men der var stadig langt imellem dem. Efter nogle drev henover området kunne vi fastslå, at dette spot holdte nogle fine fisk. Vi havde spottet et par over 90 cm, så det blev plottet ind på gps'en. 

Franz mente ikke, at dette spot var kendt af andre, så det var positivt! Vi sejlede igen videre for at se, om vi kunne finde endnu et spot inden dagen var omme. Vi fandt et område med fin bund, men vi så ingen fisk bortset fra en enkelt god fisk på omkring 85-95 cm. Den blev naturligvis plottet ind, men siden vi ikke så eller mærkede andre fisk, så var dette spot nok ikke værd at satse på til konkurrencen.

Dagen gik på hæld, og vi besluttede at vende tilbage til det spot, hvor vi fangede godt med fisk dagen forinden. Fiskene var der endnu, og der var mange af dem! Ligesom dagen forinden huggede de helt ude i kastet, og da dagen var omme havde vi fanget 10-12 fisk. Igen var små jerkbaits den rette medicin. Morten havde også fået lidt fisk, men ingen store imellem.

   Fiskene på Møn er utrolig flotte.

Tredje og sidste testdag inden konkurrencen. Aftenen forinden havde vi og de andre Rapala Teams lagt en plan for, hvor vi ville fiske for at dække så meget vand som muligt. Franz og jeg havde planlagt at sejle ud til et område, som vi ikke havde prøvet før. Vandet var dybere der, og vi havde forhåbninger om at finde nogle aborre og måske nogle større gedder. Området lå et stykke væk, så der var god tid til at optimere grejet og gøre klar til dagens fiskeri. 

Ankommet til spottet kunne vi se, at vandet var spritklart, og selvom der var dybt kunne vi sagtens se bunden. Der måtte være aborre her! Vi startede ud med små jigs, som vi jiggede tæt på bunden. Efter en halv times fiskeri måtte vi give op. Der var ingen fisk overhovedet. Det var næsten ikke til at tro med de forhold, men der var ikke andet at gøre end at sejle videre. 

Vi havde udset os en bro, der lå et stykke væk. Bropiller holder normalt fisk, og vi var derfor overbeviste om, at vi ville finde aborrene i dette område. Bropillerne blev fisket systematisk af, men også her var der fisketomt. Vi besluttede at prøve sejlrenderne tæt på havnen, da der her blev fanget aborre året forinden, men også her var der fisketomt... 

  Alle deltagere ved DBC fik en Rapala Army jerkbait af Normark.dk

Efter at have snakket med Morten besluttede vi at sejle i Noret. Ifølge de lokale havde fiskeriet i Noret været rigtig godt, og da vores finske Rapala folk endnu ikke havde fået fisk, var det oplagt at bruge et par timer der.

Vi drev henover alle de gode spots, men der skete absolut intet. Vi så et par følgere her og der, men bide ville de ikke! Morten og finnerne havde lidt mere held med det, og de fik heldigvis også lidt fisk. Franz fik en enkelt fisk, mens jeg trak en nulbon. 

Hjemme i sommerhuset blev der talt om de sidste par dages fiskeri. Svære vejrforhold gjorde det svært for alle, så der måtte tænkes i nye baner. Søkortet blev nærstuderet, og der blev en lagt en plan for, hvor og hvordan der skulle fiskes. 

1. Konkurrencedag 

Franz og jeg var tidligt nede på havnen, men de første var allerede ankommet og var igang med at sætte bådene i vandet. Vi fik hurtigt sat båden i vandet, og gik derefter op i hallen for at få noget kaffe og morgenmad. 

Efter morgenmaden fik vi udleveret målestokke og bådnumre, men da alle ikke havde opfanget, at målestokkene var nummeret gik der lidt kuk i tingene, og arrangørerne måtte kalde folk tilbage. Efter lidt tid var der endelig styr på det hele, og vi gjorde os klar til starten. 

    Starten er gået til!

I alt 105 både var tilmeldt, hvilket er det højeste antal nogensinde. Imponerende!

De store både med 100-200 HK skød afsted som skudt ud af en kanon og efterlod store bølger bag dem. Folk i mindre både fik sig noget af en gyngetur :)

Da de værste bølger havde lagt sig, satte vi kurs mod vores første spot. Der var

desværre mange andre, der havde fået samme ide, men eftersom vi havde set en god fisk dér dagen forinden, besluttede vi at give det en chance. Franz fik rimelig hurtigt en lille fisk, men vi vurderede, at den var for lille til at blive målt. 

Dette område var dagen forinden fyldt med fisk, men nu var området nærmest støvsuget for fisk. De mange både, som allerede havde været der, havde sandsynligvis skræmt dem væk. Vi sejlede derfor videre til et andet spot, hvor nogle af vores kammerater havde haft godt fiskeri. 

Også her var der andre fiskere, men vores kammerater havde fortalt, at der var utrolig mange fisk helt inde ved sivene, så det skulle naturligvis prøves af. Der var nu ikke meget liv, og vi fik kun et par små fisk på det stræk. 

Vi fik løbene beskeder fra arrangørerne, som spurgte om "vi", dermed ment alle 250-300 fiskere overhovedet fiskede, for de fik næsten ingen indrapporteringer. Det betød naturligvis, at det var utrolig svært for alle, og at vi virkelig skulle arbejde for hver eneste fisk. 

Franz og jeg sejlede videre til vores sidste spot. Dette spot var ikke kendt af andre, hvilket var en stor fordel. Der var ingen både at se, så vi gik straks igang med at fiske spottet af. Også her var der meget langt mellem fiskene, men de var der. Vi besluttede at anvende en noget utraditionel taktik for at finde fiskene. Jeg stillede mig op i spidsen af båden, mens Franz sejlede med benzinmotoren. Når jeg spottede fisk blev elmotoren sat i, og vi kastede til fiskene. Dette kan lyde mærkeligt, men Franz fortalte, at når man fandt fisk her, så var der som regel flere i nærheden, hvilket også var tilfældet her!

Inden for ganske kort tid fangede vi 6-7 fisk op til 70 cm. Ikke prangende men vi havde endelig fundet et spot som vi havde for os selv. Under testfiskeriet havde vi også set større fisk i området, så planen for morgendagens fiskeri var klar. 

På førstedagen blev der fanget en fisk over meteren samt nogle stykker over 90 cm. Det sagde lidt om, hvor svært fiskeriet havde været, og vi vidste, at vilkårene ville være de samme den næste dag.

2. Konkurrencedag

Da starten gik satte vi direkte kurs mod vores spot. Der var tåget, så det tog noget tid, før vi kom derud. Vi havde besluttet at drive henover vores waypoints fra dagen forinden, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god ide. 

Fiskene var der stadig, og vi fik hurtigt nogle mindre fisk i båden. Der skulle fiskes hurtigt og med mange korte spinstop. Egentlig fandt jeg ud af dette ved et rent tilfælde. I og med der var så meget ålegræs blev man nødt til at give nogle voldsomme ryk i stangen for at få græsset af agnen, hvilket også betød, at man lavede et lille spinstop. Det var åbenbart den rette medicin for fiskene huggede, uanset om der var græs på agnen eller ikke!

Gang på gang drev vi henover vores waypoints, og da vi stadig fik fisk i næsten hvert drev var det oplagt at blive der! Nogle gange drev vi henover nogle nye områder for at se, om der også var fisk der, men fiskene stod åbenbart på et mindre område.

Endelig skete det! Jeg havde lige kastet ud og drejet to omgange på hjulet, da overfladen eksploderede! Rent instinktivt gav jeg modhug, hvorefter jeg var ved at falde ned fra platformen. Jeg nåede lige at sige til Franz, at det var en bedre fisk, da den tog et ordenligt udløb. Bremsen blev strammet en smule, og fisken fulgte pænt med ind til båden. Brakvandsgedder har det med at spare på energien lige indtil de kommer tæt på båden. Det gjorde denne gedde også, Franz måtte bruge to forsøg før hun endelig lå i nettet! YES! Vi var sikre på, at hun var tæt på meteren. Målestokken viste 92 dejlige centimeter! Arrangørerne blev ringet op, og efter 5-10 minutters snak frem og tilbage opgav de at finde os pga. tågen. Vi fik grønt lys til at sætte hende ud igen, og væk var hun. :)

    Gedde på 92 cm. Glad lystfisker!

Vi vidste begge to, at vi var på tavlen og måske endda i top 5-7, så humøret var naturligvis højt. Der skete ikke mere, og vi sejlede tilbage til havnen. Franz fik hurtigt tilmeldt fisken, og nu kunne vi bare vente. Vi havde ikke hørt om andre store fisk, så vi var ret sikre på, at min fisk var den største på andendagen, hvilket også betød, at jeg bestemt var i top 5. 

Oppe i hallen var der godt gang i snakken, og jeg fik hurtigt at vide, at jeg skulle melde mig oppe ved gummibåden. I og med at der ikke blev fanget nogle aborre blev aborrepræmierne fordelt mellem de 18 største gedder.

Jeg blev nummer 3! What?! Jeg var noget overrasket, da en gedde på 92 cm jo ikke er nogen kæmpe. Fordelingen af præmierne foregik ved, at nummer 1 fik lov til at vælge først. Derefter nummer 2 osv.

Jeg valgte en pakke med endegrej fra Savage Gear og Westin, samt et super fedt ekkolod fra Garmin. 

    Søren Vesth vandt DM i Brakvandsfiskeri. 

Jeg vil gerne sige stor tak til Franz Bodum og Klaus Lundfold for invitationen. Det har været en stor oplevelse, og jeg håber, at vi kan gentage successen næste år! 

Knæk & Bræk Ole Nørskov

World Predator Classic 2015

"45 boats of top European predator anglers competed against each other in Hellevoetsluis, The Netherlands on June 25–27 in a three-day tournament. The World Predator Classic (WPC) tournament is considered to be the European predator fishing championship event."

Franz Bodum, Lakefishing Denmark og Rapala Pro Guide fortæller…

World predator classic er en event og konkurrence i særklasse. Det er andet år i træk, vi har været så heldige at deltage som repræsentanter for Rapala Danmark. Herfra skal lyde et stort tak til vores fantastiske sponsor Normark Denmark A/S der har muliggjort dette, samt Rapala Finland og Shimano Europe, der har støttet os og gjort eventen til noget særligt.

Konkurrencen foregår således, at der fiskes i 3 zoner. Halvdelen i zone 1 og den anden halvdel i zone 2, som fordeles ved lodtrækning. Sidste og 3 dag fiskes zone 3, hvor begge zoner er slået sammen, og der er frit fiskeri. Hver dag fiskes der efter at nå fuldt kort, som består af 3 sandart, 3 aborre og en gedde. Vinderen er den der efter sidste dag har længste antal fisk i centimeter fordelt på alle 3 slags med et indlagt point system(kort fortalt).

Sideløbende er der præmier til den største fisk af hver slags, samt en team konkurrence med 1, 2 og 3 præmie. Vores team kammerater – Rapala Sverige – måtte desværre melde afbud få dage før konkurrencen grundet en alvorlig rygskade, som Mathias Holgersson havde pådraget sig, og vi kunne derfor ikke deltage i denne.

Derudover var der præmier til den båd der vandt de enkelte zoner hver dag. 

Ligesom sidste år, inviteres min makker Morten Bech Nielsen og jeg igen til WPC2015. Vi er fulde af forventninger og spændte.

Forberedelserne

Vi planlægger og diskuterer længe forud for deltagelsen, så vi dette år er max forberedte. Ikke at vi var uforberedt sidste år, men denne gang har vi trods alt prøvet det før og kender til området, og ikke mindst hvad det kræver. Sidste år mødte vi op uden kendskab til fiskevandet, som er et stort område, der strækker sig over 50 km i Rihnens udløb. Samtidig var det vores første rigtig store konkurrence.

I år var området delt op i 2 zoner i modsætning til 3 zoner sidste år. Lige som sidste år blev man tildelt en zone den første dag ved lodtrækning, således der var lige mange deltager i de forskellige zoner. Dag 2 roterede man og fiskede en ny zone, og på tredje dagen var begge zoner fri.

En bedre løsning syntes vi, da vind og vejr har meget at sige, omkring hvilke zoner/områder der er tilgængelig på dagen. Specielt når man som os har den mindste båd.

Sidst havde vi taget vores egen båd med, en Aluminiumsbåd med 15 hk motor som herhjemme klarer de fleste forhold rigtig fint. Vi vidste på forhånd, at var man tildelt den zone der lå længst væk, så havde man muligheden for at sejle til startlinien ca 1,5 time før. Vi skulle bruge ca. denne tid på at nå frem, mens andre der med deres Ranger eller Nitro både kunne sejle dertil i løbet af 20-30 minutter med ca 100 kmh.

Vi vidste også, at når startskuddet gik, så var vi de langsomste til at komme ud på pladserne og risikerede, at pladserne vi ville fiske var optaget eller fisket af. Det var betingelserne vi havde forberedt os på blandt flere.

Sidst var vi desværre så uheldige, at båden blev læk da en punktsvejsning på en af spanterne slap og tog en bid af bunden på båden med.

Dette var naturligvis lavet nu, og båden var fit for fight, og vi kender som sagt vores båd på godt og ondt. Beslutningen blev derfor, at vi igen i år tog vores egen med og denne gang med en ny Mercury 20 hk motor. En beslutning vi kommer til at fortryde, som jeg vil vende tilbage til.

Ankomst

Konkurrencen er som sagt en 3 dages turnering, der løber fra torsdag d. 25 til lørdag d. 27 Juni.

Vi ankommer mandag aften, og har på forhånd planlagt at testfiske om tirsdagen. Den eneste dag vi kan dette, da der ikke må fiskes om onsdagen op til konkurrencestart om torsdagen. Vi mødes med vores finske Rapala Pro Guider om aftenen, der har sørget for vores fiskekort, så vi ikke skulle bruge dyrebar tid på dette, og får en tiltrængt skål. Klokken er 21,30 og vi har endnu ikke spist, og da vi vil finde et sted at spise løber vi ind i vores franske Rapala Pro Guide venner, der ligesom os er ankommet samme aften og sammen finder vi et pizzaria et minut i lukketid. Pizzaen indtages tilbage i huset og aften bliver til nat i hyggeligt selskab.

Testfiskeri

3 timers søvn og mobilen fortæller, at det er tid at stå op. Dagens testfiskeri står for døren, og vi skal udnytte hvert et sekund. Vinden har taget til, og vi kan se, at det bliver hårdt.

Vi er nu tidligt afsted og må indse, at med bøgler i en meters højde, så er det ikke nemt, og vi beslutter at fiske det øverste af zone 1 af, hvor der er mest læ. Det vil sige 1 mtr høje bølger imod 1,5 mtr længere nede i zone 2.

Vi er ikke længe på vandet, før vi opdager, at båden igen tager vand ind. Fiskeriet er besværligt grundet vinden, og vandet i båden der skal lænses.

Vi afslutter dagen med flere kontakter og en enkel sandart til Morten fanget på en Rapala subsurface walk the the dog jerkbait i 15 cm.

Registrering

Onsdag afsætter vi til forberedelser og reparation af båd. Endnu engang har en af punktsvejsningerne revet sig løs med hul i båden til følge. Hullet tættes med marinefuge, og vi krydser fingre for, at det holder. De sidste indkøb klares, og vi er sidst på eftermiddagen klar til at registrere os og ved lodtrækning tildeles vi vores zone. Vi trækker zone 2, som vi skal fiske første dag (shimano zonen). Resten af aftenen går med captains meeting, den obligatoriske boat and flagparade, Rapala/Shimano team meetings, og de sidste klargørelser af grej og båd samt plan for morgendagens fiskeri.

Konkurrence start

Vækkeuret er sat til kl. 05.00 og båden pakkes. Kl. 06.30 er vi klar i havnen sammen med de andre, der skal fiske zone 2, og vi får udeleveret dagen box med kort, navionics kort, mobillader, mobiltelefon til upload af billeder, samt div skemaer og målebånd. Båden gennemgåes af en marschal som en del af deres sikkerhedsprocedure. De efterfølgende dage skal vi selv forestå dette inden afgang og sende billede af udstyr via appen, inden vi kan starte dagens konkurrence.

Kl. 07.30 kan vi forlade havnen og sejle mod startlinen. En lille sejltur på små 20 km. Vinden har lagt sig og spændingen er enorm og pulsen høj.

Zone 2 går under at være den bedste og nemmeste zone og sidste år bekræftede dette. Men da vi kl. 9 er klar til start har vinden taget til og på det lange stræk, hvor vinden blæser direkte langs med fiskevandet/floden er bølgerne nu nået op i en meters højde, og vi må tænke alternative pladser. Vi er klar over, at vi ikke kan fiske nogle af de sikre sandartpladser af, men følge vores intuition.

Vi starter ud med et spot, som sidste år viste sig at holde rigtig store aborre, i et lavvandet område der også kaster store gedder af sig. Vi fisker området intensivt af, men hverken ser eller mærker noget. Vi bevæger os ud over kanten og ligger os på skrænten, da vi ved, at det ofte er her at både aborre og sandart står i skellet mellem vegetationen og det frie vand på skrænterne. Vi er desværre faretruende tæt på sejlrenden, som vi ikke må fiske i. Uden held begiver vi os frem til et spot, vi har nærstuderet på kortet og efterfølgende fået bekræftet,  til tider holder fine sandart. Der går ikke længe inden Morten har landet 2 flotte sandart, og vi er på tavlen. Jeg har kontakt til flere uden at kroge dem. Da vi efter en time ikke har fået den tredje og sidste sandart beslutter vi at prøve et aborre spot, som gav fine fisk sidste år. Desværre er der heller ikke her skyggen af en aborre,og vi må atter ryste posen. Vi beslutter at give gedden et skud, og grundet vinden og de høje bølger, som gør at vi ikke kan fiske de sikre pladser af, vil vi udse os et nyt geddespot. Vi krydser floden og finder et stendige hvor vegetationen har lagt et ca 20 mtr bredt bælte op imod. 5 minutter senere står jeg med 86 cm gode point, der tæller godt.

Med vand i båden igen beslutter vi nu at gå tilbage til vores sandart spot og prøve en sidste gang der. Denne gang lykkedes det så mig at kroge fisken og sidste sandart var på skemaet. Jeg får yderligere en der er lidt bedre end en af de tidligere og henholdsvis 50, 60 og 64 cm sandart er på kortet.

Nu manglede vi ”bare” de 3 aborre, og efter flere oplagte steder og spots må vi kapitulere. Ingen aborre til os.

Da vi senere på aftenen ser resultatet af dagens fiskeri, kan vi se, at vi ikke er de eneste der har kæmpet. Og vi ligger top 20.

Dag 2

Den svære zone – hvilket ikke er et godt udgangspunkt, når vi manglede 3 aborre dagen før i den ”nemme” zone.

Vejret har tilmed ændret sig fuldstændigt og vandet ligger spejlblankt og temperaturer op mod 28-30 grader lure. Vi bliver hurtigt enige om, at selvom det ikke er de bedste betingelser, så kunne det være en fordel for os. Disse betingelser er vi ikke helt ukendte med fra Danmark, og både Morten og jeg har ofte haft succes i sådan et vejr. Ikke med de temperature, men dage hvor vandet i de små søer vi fisker ligger fuldstændig blankt.

Zone 1 (Rapala zonen) ligger ud for havnen, og vi skulle her bare stille til start hundrede meter fra havnen.

Vi havde på forhånd besluttet, at vi ville prøve aborren fra start af og kort tid efter stod Morten med dagens første. Yes, tænkte vi. Endelig. Der var så kun den ene i det område, og vi søgte ind over lavere vand i håbet om en bonus gedde og de sidste 2 aborre. Morten ligger et kast ind med en Rapala Shadow Rap – Jerkbait lige i overgangen fra det frie vand og et grødebælte. Et slag og agnen nærmest drejer 180 grader rundt uden at forlade sin linie, og det samme til den anden side. Agnen bliver i strike zonen, hvilket var mere end  dagens gedde kunne stå for. 95 cm var i hus. 

Der sker ikke mere, og vi finder en ny plads ved en ø og fisker området af i overgangen fra det lave vand med vegetation og det dybere vand. Igen er det Mortens Rapala shadow rap – Jerkbait der får fisk. Endnu en aborre, yes. Kort efter fanger jeg dagens 3 aborre med Rapalas nyeste skud – En terminator spinnerbait sponsoreret af Rapala til konkurrencen. Desværre en spinnerbait udviklet og markedsført til det amerikanske marked. En sand killer som specielt jeg er meget glad for.

Med en gedde og 3 pæne aborre på kortet går vi målrettet efter at finde sandart. Vi vælger – da båden igen tager vand ind – at blive i det øverste område, og søger mod slusen, der ligger for enden af vores zone. Et område vi testede tirsdag. Vi er overbeviste om, at her finder vi vores sandart og søger længe i området. Vi finder omsider et spot, og morten lander 2 pæne sandart og jeg 1. Ja, nu ville vi have haft fuld kort, hvis det ikke lige var fordi jeg fangede en bette en på sølle 38 cm – 4 cm under mindstemålet og ikke talte i konkurrencen. Flere blev det desværre ikke til, og vi måtte vende hjem uden den sidste sandart.

Til vores glæde kunne vi konstatere, at dagen igennem havde været svær for de fleste, og vi lå nu på 2 dagen på en flot 5 plads i den samlede score. Alt var åben endnu og humøret steg.

Dag 3

Tredje og sidste dag. Vinden havde taget til igen, men var rimelig. Problemerne med båden taget i betragtning, og det faktum at vi var de langsomste, besluttede vi igen at blive i den øverste zone. Begge zoner var ellers slået sammen til Plano Zonen, og vi havde hele området frit. Men at bruge 1 ½ time på at nå de nogenlunde sikre pladser med en upålidelig båd havde vi ikke mod på. Dagen før havde dog også vist, at vi kunne fange fisk i den ”svære” zone.

Vi gik direkte til samme spot som dagen før ved øen, hvor vi fik nogle gode aborre. Desværre kom vi for sent, da der allerede var andre på spottet. Blandt dem vores team kollegaer Dustin Schöne og Jürgen Hease fra Shimano Tyskland, som ikke havde problemer med at nå frem i deres hurtige Nitro båd. Vi ser, at de får fisk, men får desværre ikke selv nogen. Vi beslutter derfor at prøve pladsen, hvor Morten dagen før fik gedden. Vi vidste, der var flere, da vi så dem jage i den korte tid, vi fiskede der. Desværre havde de der deltog i kajak konkurrencen valgt at ligge i læ for vinden i samme område, og vi måtte opgive. 2 forholdsvis sikre pladser var nu ikke enten fiskbare eller givtige. Ny strategi måtte lægges, og vi besluttede at gå på sandart, mens vi overvejede mulighederne.

Beslutningen blev at fiske samme sandart spot som dagen før. Vi havde ellers fået at vide, at andre spots kunne fiskes samme morgen, selvom de lå i sejlrenden, og vi tænkte, What!!! Efter at have rådført os med head marshal om dette blev den nu lukket, og han henviste til områderne uden for sejlrenden, bl.a det område vi havde held med dagen før. Så kursen var sat, og vi fandt fisk. De var ikke voldsomt interesseret, men det lykkedes igen Morten at få 2 sandart med rimelig mellemrum. Vi var fortrøstningsfulde og med en mere, så havde vi tid til at søge aborren og gedden. Men men men… en marshal båd kommer meget målrettet mod os. De har set vores gps position og fortæller os, at vi fisker i ulovligt zone. Vi står nu til at få et gult kort og med det fratrukket største fisk. Vi forklarer pænt, at vi samme morgen havde fået bekræftet, at vi måtte fiske der, og at vi samtidig havde fået at vide, at vi ikke måtte fiske det område, de nu henviste os til. Efter lidt forvirring og radiokontakt med Andy, som er head marshal sender de os væk med en advarsel. Altså ingen straf point, men 2 fiskere der virkelig begynder at føle sig presset over regler, der tilsyneladene ændrer sig som vinden blæser, og en båd der igen tager vand ind.

Nu skal vi finde alle 3 fisk på ny.

Vi søger over til et område, hvor der er et relativt langt stræk med lavt vand og vegetation for at se, om vi der kan finde aborre. Det kan vi, men ikke mange. Til gengæld er de store og mætte. Vi kan ikke få dem til at hugge.

Imellem pletter af sandbund og vegetation ser vi tilmed et par gode sandart, og vi begynder at cykle lidt imellem jig, spinerbaits og woblere. Lidt spred hagl uden gevinst.

Båden tømmes for vand, da batteriet står helt og aldeles under vand og nyt spot bliver søgt.

Vi beslutter at give aborren yderligere et forsøg, inden vi går på gedde og den sidste sandart. Et område vi fiskede sidste år vil vi prøve og sadler om. Det er forbudt at dørge med benzin motor, og i det hele taget at have den tændt under fiskeri. Så elmotoren sættes i, og vi går med vinden langs en skrænt og kaster vores små jointed shad raps efter båden og spinner dem hurtigt ind. Vi har lært fra sidste år, at farten er altafgørende. Dybden er ca 5 mtr og vores agn går ned i ca 4 mtr. Det skal vise sig at være tricket, og Morten lander 2 pæne aborre på denne måde. Derefter sker der ikke mere, og et møster begynder at tegne sig. En eller 2 fisk, og det er slut. Det samme kunne vi blandt de andre deltagere få bekræftet var tilfældet for dem.

Vi beslutter nu at gå på gedden igen, da det er vigtige point, og samtidig håbe på en bonus aborre eller sandart. Vi udser os et langt stræk, hvor vi sidste år havde held med gedden og samme stræk, hvor Morten fangede hans sandart på testdagen. Vi driver hurtigt forbi vores waypoints uden succes og vender et par gange. Ingenting, og vi vælger at følge strækket. Endelig er der fisk, og jeg er sikker på at vi har gedden nu. En 25 cm shad er taget, men ikke lang tid efte,r kan jeg konstatere at det er en aborre. 47 cm og høj som en brassen. Ok, den manglede vi også og er nu nede på, at skal have 2 fisk mere.

Men intet sker. Vi hverken ser eller mærker mere og beslutter nu ud fra kortet at prøve et større lavvandet område som det sidste skud i bøssen. Vi kommer frem, og ser at vi ikke er de eneste, der har spottet det, men området er stort så vi gir den chancen. Mens vi driver og det ene kast efterfølges af det andet ser vi flere asp og sandart som vi skræmmer, når båden kommer over dem. Men heller ikke her formår vi at fange hverken dem eller gedden. Klokken nærmer sig, og vi må vende tilbage uden de sidste 2 fisk. Så tæt på…

Opsummering

Tilbage i havnen og efter at have snakket med flere om dagens fiskeri, kan vi konstatere at fiskeriet i zone 2 havde været godt.

Vi håber stadig, at vi er blandt top 10, men håbet svinder mere og mere, og da resultatet af dagens fiskeri er endeligt talt op, må vi konstatere at vi ender på en 11 plads.

Vores udfordringer taget i betragtning og set i lyset af, at det er anden gang vi fisker dette vand med så mange dygtige og profesionelle fiskere er vi dog selv tilfredse med resultatet.

Havde vi fået en pæn sandart mere den sidste dag var vi havnet i top 5, og ydermere fået en god gedde som de foregående dage, så havde vi vundet… hvis og hvis, ja, men sandarten var vi sikker på at have fået, hvis ikke vi blev sendt væk af marshals – sagt med smil.

Franz Bodum, Lakefishing Denmark